Line med muslingestrømper i havmark

Sådan fungerer en havmark

En havmark er et areal ude på havet, der er indrettet til at dyrke afgrøder, som kan hænge ned gennem vandsøjlen. Det kræver forskelligt grej og en tilladelse til at bruge det fælles søterritorie til at dyrke afgrøder.

Men hvordan er en havmark overhovedet bygget op? Det skal vi blive klogere på her.

Figuren herover viser en normal havmark set fra siden. Den orange linje er bærelinen – fra denne line hænger havens afgrøder ned gennem vandet. Linen bliver holdt nogenlunde udspændt af to fortøjningsbøjer (de orange bøjer), der med kraftige kæder er forbundet til hvert deres anker, som sidder solidt fast i havbunden. Det er lidt forskelligt, hvilken type anker, der er bedst at bruge – blandt andet afhænger det af hvilken bund, der er under haven. Skrueankre er ofte en god idé, men hvis der eksempelvis er mange sten og klipper, så kan det være svært at skrue ankeret fast. Alternativt kan man eksempelvis bruge såkaldte deltaankre eller tilsvarende. Fra ankeret udgår en agterhaler, der angiver ankerets placering med en gul bøje oppe i vandlinjen.

En havmark består i virkeligheden bare af en masse liner spændt ud ved siden af hinanden. Fra linerne hænger så drops bestående af muslingestrømper, bændler og tangliner ned gennem vandsøjlen (læs mere om dyrkning af tang og dyrkning af blåmuslinger). Sværere er det egentlig ikke.

De helt store kommercielle dyrkningsanlæg kan være op til 750×250 meter, hvor der rundt om anlægget er opsat specialafmærkninger i hvert hjørne. Afhængigt af hvor havmarken ligger, vil enten Fiskeristyrelsen eller Søfartsstyrelsen skulle godkende ens afmærkninger. Søfartsstyrelsen kommer ind i billedet, hvis der bliver tale om “farvandsafmærkning”, hvilket er tilfældet, hvis marken ligger i nærheden af sejlruter og lignende. Du kan læse mere om lovgrundlaget for etablering af havmarker her.

Indenfor et anlæg på 750×250 meter kan der eksempelvis etableres 16 linestræk á 600 meter, hvor der altså mellem hver stræk er ca. 15 meter til at sejle ind med sit fartøj, når linerne skal tilses og når der skal høstes. Man vil typisk dele hvert stræk op i tre segmenter á 200 meter, så afdriften ikke bliver for stor. På den måde får man 48 hovedliner á 200 meter fordelt på 16 stræk til at dyrke. I en foreningshave vil det dog være vildt i overkanten at dyrke så stort et areal. I Vejle har den lokale forening eksempelvis et areal på 100×200 meter – det er mere end rigeligt til en forening med omkring 100 medlemmer.

Når man modtager sin tilladelse til at etablere havmarken medfølger et tilladelsesnummer, som skal bruges til at afmærke opdriftsbøjer, så de kan finde hjem igen, hvis de driver væk. Og a propos ting, der driver væk. Der vil altid være risiko for, at en havmark bliver smadret af vildt vejr eller skruet ned af havis – især hvis man ikke er grundig med at justere opdriften på sine liner (de skal helst ligge i nogenlunde beskyttelse omkring en meter under havoverfladen). Blandt andet derfor stiller myndighederne krav om, at man som ejer af en havmark stiller sikkerhed for fjernelse af anlægget. Sikkerheden træder også i kraft, hvis havmarken skal fjernes, hvis foreningen eksempelvis af en eller anden grund går i opløsning, og anlægget bare ligger ubrugelig tilbage.

Med havmarken følger behovet for et fartøj til at betjene dyrkningsarealet. I Kerteminde og Vejle har foreningerne sikret sig små fiskefartøjer, der er blevet udstyret med et spil ude ved rælingen, så man kan trække bærelinen op langs fartøjets side og håndtere afgrøderne. I Ebeltoft arbejder man med en mindre jolle, hvilket gør tingene lidt mere besværlige, men til gengæld er vedligeholdelsesarbejdet på fartøjet noget mindre.

Hvis man etablerer en havmark, skal man som forening være forberedt på forskellige udfordringer fra edderfugle, søstjerner, rurer, søpunge, is og påsejling. Heldigvis har foreningerne i netværket af maritime nyttehaver efterhånden prøvet det meste, så der vil være hjælp at hente til at klare de fleste udfordringer. Et godt sted at start, hvis du vil vide mere, er listen med ressourcepersoner fra netværket, som du kan hente herunder:

Hold øje med reglerne
En foreningsbaseret havmark reguleres ligesom store kommercielle dyrkningsanlæg, og der skal søges om tilladelse til at etablere sig på kyst-territoriet. Du kan læse mere om reglerne her…