Muslingestrømpe under vandet i Københavns havn

Dyrkning af blåmuslinger

Blåmuslingen er et toskallet bløddyr, en filterspiser og på mange måder en helt fantastisk organisme. Selvom en elev i skoletjenesten kaldte den et dårligt kæledyr, så har den lille fætter meget at byde på, og den har da også været en vigtig del af vores forfædres madkultur.

Som afgrøde i en maritim nyttehave er blåmuslingen utroligt nem at have med at gøre, afkastet er stort og arbejdet beskedent. Muslingerne lever af plankton og mikroalger, som de filtrerer fra det vand, de lever i, og derfor skal man ikke tænke på at fodre dem. Så længe man sikrer, at nyttehaven er placeret et sted med rent vand og god gennemstrømning, så har man god chance for succes med muslinger. Læs mere om den gode placering.

Sådan dyrkes blåmuslinger

Vi plejer at sige, at en muslingebonde har tre arbejdsdage om året. Det er måske ikke helt rigtigt, for af og til skal anlægget vedligeholdes, og måske skal der luges lidt ud i bevoksningen af alger og ruer. Men i korte træk ser rutinen således ud:

1. Yngelindsamling – bændlerne skal i vandet

Blåmuslinger gyder millioner af æg, når vandtemperaturerne begynder at stige, og der bliver mere føde tilgængeligt. Det er typisk fra slutningen af maj og et par måneder frem. Muslingelarverne flyder med strømmen og sætter sig først fast, når de har fundet et egnet sted. Her skal havbonden være vaks, for nu skal der sættes bændler i vandet. 

Bændel ophængt som guirlande under bæreline

Et bændel er havbondens redskab til at indfange muslingelarver. Helt lavpraktisk er et bændel et bredt bånd med indsyede bundvægte, der sikrer, at det hele bliver under overfladen. Et bændel ligner en sikkerhedssele, og hænges i guirlander ned gennem vandsøjlen. Du skal som havbonde finde ud af, om de skal hænge fra en bæreline (i fx en havmark) eller under en form for dyrkningsplatform (fx en Bølgemark). 

Hvor langt der kan være mellem hver bundvægt og fæstningen i vandoverfladen afhænger af dybden på dit udvalgte sted, men tænk over, at der er mest mad til muslingerne, hvor solen kan nå ned (så der er ingen grund til at arbejde dybere end 3-4 meter). Et længere bændel er også sværere at håndtere, når først muslingerne har settlet (det hedder det, når muslingerne har sat sig fast på bændlet med deres byssustråde).

Nu må du have tålmodighed. I larvernes første stadie er de så små, at du knap nok kan fornemme dem med det blotte øje. Først efter flere måneder kan du se, om der er kommet små, fine muslinger ud af din arbejdsindsats.

2. Omstrømpning 

På et tidspunkt har muslingelarverne på bændlerne udviklet sig til rigtige blåmuslinger. Når de bliver ca. 1,5 cm lange skal muslingerne omstrømpes. Hvor hurtigt det sker, afhænger lidt af forholdene, men regn med, at det skal gøres 4-7 måneder efter, at bændlerne er sat i vandet. Det vigtigste er, at det bliver gjort, før muslingerne falder af bændlet i store klaser, så der kommer bare pletter.

Stopperør med muslingestrømpe

Hiv forsigtigt bændlerne op af vandet, så muslingerne ikke falder af. Træk en muslingestrømpe op omkring et stopperør, så du lettere kan få muslingerne hele vejen ned i bunden af strømpen. Nu bruger du hænderne til at lirke store håndfulde muslinger af bændlet og overføre dem til strømpen ved hjælp af stopperøret. Når en strømpe er fuld, hænger du den tilbage i vandet, så strømperne hænger med godt en meters mellemrum. Det forhindrer dem i at kludre sammen. Nu kan du ikke gøre andet end at vente, til muslingerne når spisestørrelse.

3. Høst

Hvor lang tid, der går, før du kan høste dine egne, fuldvoksne blåmuslinger kan variere. I Limfjorden vil der typisk gå halvandet år, hvor der i Øresund nærmere går to år. En god spisestørrelse er omkring 4,5 cm. Du behøver ikke at høste alle muslingerne på én gang, men nøjes med at høste de spiseklare muslinger. Vær opmærksom på, at det kan være problematisk at høste lige efter store regnskyl eller i meget varme perioder – det kan du læse mere om i afsnittet om fødevaresikkerhed.