Dansk Tang er makker med Havhøst

Tangsafari (september)

4. september kl. 10-13.00
Dansk Tang, Annebergparken 28B, 4500 Nykøbing Sjælland
Havhøst har planlagt endnu et eventyrligt tang-arrangement for støttemedlemmer. 4. september besøger vi igen vores gode venner fra Dansk Tang i smukke Odsherred for at give flere af vores medlemmer mulighed for at opleve og lære om havets spiselige grøntsag nr. 1 og superfood per excellence: Tang!

Vi skal selvfølgelig i vandet og høste tang, og du kan regne med spændende tang-facts og masser af inspiration, så du selv kan eksperimentere med tang i hjemmekøkkenet og lære at give dine hverdagsretter et skud af den eftertragtede umami-smag. Vi slutter dagen af med en velfortjent tangret og en iskold tangøl med udsigt til havet og vind i håret.

Pris og tilmelding
Normalprisen for en tangsafari hos Dansk Tang er 290 kr. + betaling for mad og drikke, men prisen for Havhøst-medlemmer for den fulde pakke inklusiv mad og drikke er kun 250 kr. Arrangementet er udendørs, så varmt tøj tilrådes. Der vil være mulighed for at låne waders. Tag gerne en pose eller skål med låg med til opbevaring af tang, så du kan få det med hjem.

Medlemmer kan købe billet ved at overføre 250 kr. via MobilePay til 11272. Vigtigt: Angiv det fulde navn på deltageren på din overførsel. Hvis du ønsker at tilmelde mere end én person, så beder vi dig lave en overførsel per person. Der udbydes 30 pladser, som fordeles efter først-til-mølle.

Begivenheden er kun for betalende Havhøst støttemedlemmer, så hvis du vil have din partner eller andre med, så skal de først melde sig ind i Havhøst. Et års medlemskab koster 100 kr. Er du endnu ikke medlem, så meld dig ind i Havhøst her. Du kan betragte en tilmelding som gyldig, når du har modtaget en kvittering fra Havhøst.


Covid-19 info: Arrangementet afholdes naturligvis med Sundhedsstyrelsens retningslinjer for øje, og vi holder os løbende informeret om ændringer i disse.