Tejn Havn

Skal vi høste i Tejn Havn?

18. oktober 2019 kl. 17-21
Tejn Havn på Bornholm

Kalas Kalas, Bådfart Bornholm og Havhøst

Hele efterårsferien fylder vi Tejn Havn med levende formidlingsaktiviteter, der sætter fokus på livet under overfladen.

Der bliver en væld af aktiviteter med udgangspunkt i det gamle isværk på havnen, som vi drømmer om at forvandle til et maritimt formidlingscenter.

Oplev blandt andet:

Citizen science: Alle er inviteret til at hjælpe med at kortlægge dyre- og plantelivet i og omkring havnen med hjælp fra lokale biologer og naturvejledere.
Hands-on formidling: Rør, smag og hør vilde historier om alt det liv, der udspiller sig under overfladen.
Dyrkning: Hør meget mere om muligheden for at opstarte en ny forening, der vil dyrke muslinger og tang i tejn havn. Lækre, bæredygtige råvarer på de bornholmske middagsborde!
Spisning: Vi slutter det hele med en langbordsmiddag, dækket med lokale, maritime råvarer – serveret af gode lokale kræfter.

Arrangementet afholdes i samarbejde med Havhøst – takket være Velux Fonden, Friluftsrådet og Spar Nord Fonden