Arrangementer for støttemedlemmer
Tag med Havhøst ud i det blå, hent ny inspiration og få næring til både krop og sjæl – og til de små grå. Som støttemedlem af Havhøst bliver du inviteret med til vores medlemsarrangementer med fokus på bæredygtighed, havglæde og blå gastronomi, og samtidig står du først i køen, når vi lancerer nye events. Årets program er inspireret af vores støttemedlemmer, som har delt deres ønsker til aktiviteter og arrangementer i 2021.
Tangsafari maj 2023
Havhøst har planlagt en eventyrlig forårsdag ud i det blå for sine medlemmer. 7. maj tager vi til smukke Odsherred for at opleve og lære om havets spiselige grøntsager og superfood: Tang!