Østerssafari (december)

Ved Vadehavet går man ved ebbe i østers til op over skosnuderne på de vidtstrakte, flade strækninger ved Mandø, Rømø og Fanø. Havhøst er rammen om en udflugt til det spiselige Vadehav, hvor vi sammen med en lokal naturvejleder begiver os ud på havbunden bevæbnet med østersknive, solide rygsække og waders. Der vil være mulighed for at fylde maverne – og at tage så mange østers, man kan bære, med hjem til familie og venner.

Begivenheden er kun for betalende Havhøst støttemedlemmer. Et års medlemskab koster 100 kr. Er du endnu ikke medlem, så meld dig ind i Havhøst her. Du kan betragte en tilmelding som gyldig, når du har modtaget en kvittering fra Havhøst.


Covid-19 info: Arrangementet afholdes naturligvis med Sundhedsstyrelsens retningslinjer for øje, og vi holder os løbende informeret om ændringer i disse.