Muslinger på havnen

Muslinger på havnen

11. september 2019 kl. 17-21
Havnekajen foran Snedkeriet på Frederiksøen – Svendborg Havn

Svendborg Natur- og Miljøskole og Havhøst

Kom som landkrabbe tag hjem som havbonde.

Naturvejlederne fra Svendborg Natur- og Miljøskole fortæller om blåmuslinger, deres biologi og rolle i økosystemet.

Der vil være forskellige akvarier og opstillinger med blåmuslinger og alger. Vi medbringer vores muslinge-algeopstilling, der illustrerer dyrkning i marint miljø og fortæller om de miljø- og andre fordele, der er ved marin fødevareproduktion.

Efter oplæg tilberedes en fællesmiddag med muslinger ad libitum. Vi tilbereder blåmuslinger på flere forskellige måder til inspiration hjemme i dit eget køkken.

Vin kan købes eller medbringes.

Efter maden vil vi fortælle om Havhøst og andre driftige foreninger, der er i gang i landet. Måske er det dig, der er med til at starte en maritim nyttehave i Svendborg.

Max 50 deltagere. Betaling: 30 kr.

Billetbestilling sker ved at sende mail til naturskolen@svendborg.dk.

Arrangementet afholdes i samarbejde med Havhøst – takket være Velux Fonden, Friluftsrådet og Spar Nord Fonden