Muslinger i Marstal?

19. juni kl. 18.30-21
Motorfabrikken, Marstal

Arrangeres af Svendborg Natur- og Miljøskole og Havhøst

En bølge går over landet og vandet!

Fra Limfjorden, langs den jyske østkyst over Fyn og Sjælland til Bornholm, går folk i disse år sammen om at dyrke blåmuslinger. Blåmuslinger er sunde og velsmagende, de er nemme og billige at dyrke, de vokser hurtigt, og så hjælper de havmiljøet.

Vil du med på bølgen og være med til at starte en maritim nyttehave på Ærø? Så duk op og høre meget mere om ideen og vær med til at tilberede et skønt maritimt måltid over åben ild som vi spiser i fællesskab.

Her vil Lars Hillerup Jørgensen og Lasse Ussing fra Svendborg Natur- og Miljøskole samt Hardy Jensen fra organisationen Havhøst (http://www.xn--havhst-eya.dk/) fortælle om, hvordan man kommer i gang, hvordan man søger tilladelser og får økonomisk støtte til sit projekt.

Tilmelding nødvendig på hillerup-hansen@vejstrupmail.dk / eller en sms på tlf 30526034

Ild & vand er en landsdækkende række af begivenheder arrangeret i samarbejde med Havhøst med støtte fra Friluftsrådet, 15. juni-fonden, Aage V Jensen Naturfond, Nordeafonden, Velux Fonden og Spar Nord Fonden.

Covid-19 info: Arrangementet afholdes naturligvis med Sundhedsstyrelsens retningslinjer for øje, og vi holder os løbende informeret om ændringer i disse.