Bestyrelsesmedlem af Havhøst Kirstine Rask Lauridsen

Kirstine Rask Lauridsen

Kirstine, hvorfor er du med i bestyrelsen for Havhøst?

For henved 6 år siden flyttede vi fra stenbroen og tættere på vandet ved Sluseholmen. Jeg begyndte at ro i kajak og løbe langs vandet ved Tippen og opdagede en ny side af København. Fra vandet. Det er et fristed, der giver lys og luft til hovedet. Samtidig er jeg vokset op ved den jyske vestkyst og vant til at havet er et skatkammer af gode spiseoplevelser. Jeg har spist masser af dansk fisk som barn – alt fra ål til rødspætter, og som barn var jeg med til at rense fiskernes net, så de var klar til endnu en tur. Det var en naturlig del af livet.

Derfor har det også altid undret mig, at vi har så konservativt et syn på, hvad der kan spises. Hvordan kan det være, at vi eksporterer så stor en del af vores blæksprutter? Og hvorfor spiser danskerne ikke flere (danske) fisk og skaldyr, når vi er omgivet af vand?

For mig er der en naturlig, sanselig glæde forbundet med havet. Både som fristed og som spisekammer. Det vil jeg gerne være med til at sikre fremover og give den glæde videre til andre. 

Kirstine Rask Lauridsen
Markedsudviklingschef hos Hans Knudsen Instituttet (HKI)

kirstinerask@gmail.com