Makker: Spisested Knud på Hundested Havn

Spisehuset Knud

Knud er et afslappet spisehus på Hundested Havn, som befinder sig i en lang og rummelig bygning, der før i tiden husede havnens fiskeauktion. Stedet er drevet af Jens og Charlotte, der begge har en sund og inspirerende tilgang til alt det vand, som omgiver Hundested. Ikke mindst den spirende lokale maritime nyttehave, der i en årrække har været et fast udflugtssted for skolerne i området.

På Knud er der ingen smalle steder. Her laves bistro-klassikere på deres helt egen måde – østers, hummer, blåmuslinger og smørstegte fladfisk er faste retter på menukortet, hvor der også er plads til en god, velhængt bøf, grønne retter og stegt fjerkræ. De bruger den fornødne tid på omhyggeligt at tilberede alt fra bunden og insisterer på at lave måltider, det også tager tid at spise. En hel hummer eller en pot vin- og flødedampede blåmuslinger kan ikke spises i farten.

Stive puds og servietter over venstre arm er skiftet ud med store smil og god service. Man er velkommen til at sætte musikken på pladespilleren selv, og man må gerne være med til at vedligeholde ilden i pejsen. Bestikket på bordet fordeler man som gæst selv, og mangler man noget, eller er der noget som ikke er helt som det skal være – så siger man bare til. 

Knuds ene ejer, Jens, har stået last og brast med Havhøst i otte år og er en trofast del af bestyrelsen. Her fortæller han lidt om, hvorfor han ligesom Havhøst elsker det store blå.

Makkerskab med Havhøst
Har du en virksomhed, du gerne vil have til at støtte Havhøsts arbejde, så kan du og den vise sin støtte gennem et makkerskab. Det koster 5.000 kr. + moms om året at være vores makker og på den måde skabe fremdrift og action bag visionen om at etablere bæredygtig, folkedrevet fødevareproduktion til havs rundt omkring i landet.

Mere om makkerskab med Havhøst

December 2019