Tangdyrkning Sverige Koastal

Kystfiskere springer ud som tangdyrkere

Sammen med Foreningen for skånsomt kystfiskeri vil vi arbejde for at skabe alternative indtjeningsmuligheder i det skånsomme fiskeri. Læs pressemeddelelsen her.

De blå kuttere er ved at forlade de danske havne, og med dem forsvinder et historisk og lokaløkonomisk vigtigt erhverv. Et nyt projekt vil vise en alternativ, positiv udviklingsretning for de mindre kystnære erhvervsfiskere, båret frem af en regenerativ tilgang til havet og dets spiselige ressourcer.

Regenerativ dyrkning af tang, muslinger og østers i havet giver velsmagende, sund og bæredygtig mad til mennesker og er samtidig med til at genopbygge havets pressede økosystemer. At denne dyrkning samtidig kan være med til at sikre et blåt fødevareerhverv med fokus på kvalitet og lokal oprindelse, gør disse afgrøder til sande columbusæg. Det mener i hvert fald Joachim Hjerl, stifter af Havhøst, der netop har modtaget en bevilling fra Fiskeristyrelsen til projektet “Tangdyrkning og kystfiskeri”, der skal hjælpe de første fiskere i gang med at dyrke regenerative afgrøder i havet ved siden af deres fiskeri.

“Vi har i Havhøst ærgret os over de mange undergangsfortællinger, der præger debatten om fiskeriet. Men tænk, hvis vi stadig baserede vores fødevareproduktion til lands på jagt af vilde dyr – det er en skør tanke. Men det er jo faktisk det, vi gør i havet, når vi alene fokuserer på at fange de vilde fisk. Vi skal selvfølgelig over i en verden, hvor vi dyrker afgrøder i havet, men hvor vi bruger de dyrtkøbte erfaringer, vi har gjort os på land, til at skabe en fødevareproduktion, der aktivt er med til at genopbygge havets økosystemer. Det betyder regenerativ produktion, lille skala og nye forretningsmodeller”, fortæller Joachim Hjerl om baggrunden for projektet.

Sendt fra himlen – til havet

Ifølge Joachim Hjerl er der ingen tvivl om hvem, vi skal bede om at sikre en fødevareproduktion fra havet i fremtiden, nemlig fiskerne. Den ene af de to fiskere, der nu skal i gang med at dyrke tang ved siden af fiskeriet, er Lars Rasmussen fra Korsør. Han har fra første række kunnet bevidne den forværring, der er sket i vores havmiljø i de seneste 20 år, og er meget bevidst om, at det er tid til at gå nye veje:

”Med den situation vi har set de seneste år er vi nødt til at gå nye veje og afprøve andre indtægtskilder, der kan sikre, at vi også i fremtiden har et levedygtigt kystfiskeri, når tilstanden bliver bedre”, fortæller Lars Rasmussen, der nu har 3 år til at få sin tangmark på 1 hektar til at fungere. Og forhåbentlig kan han inspirere andre fiskere til at gå i samme retning, når der er blevet samlet nogle flere erfaringer.

Hvad koster det?

Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri – Producentorganisation (FSK-PO) er interesseorganisation for den del af det danske fiskeri, der fisker naturskånsomt med passive redskaber. FSK-PO er partner på det nye projekt, og direktør David Lange ser frem til at indsamle de første konkrete erfaringer med at kombinere kystnært fiskeri med regenerativ havdyrkning:

“Undervejs i udviklingen af projektet er vi blevet spurgt mange gange om, hvad det koster at komme i gang? Hvad man kan tjene? Hvem, der kan aftage tangen? I hvilke mængder? Og mange flere af den slags spørgsmål. I den nuværende situation kaster fiskerne sig selvfølgelig ikke over helt nye forretningsområder uden en form for afklaring af mulighederne – og det får to af vores medlemmer nu. De erfaringer, vi nu kan gøre os, bliver guld værd for dem, der skal sikre bæredygtig mad fra havet i de kommende år”.