Ingrid, hvorfor er du med i bestyrelsen for Havhøst?
Da jeg var barn, boede vi ved siden af Lis og Karsten. På den der måde, hvor der er hul i hækken, og hvor der i hele sommerperioden er flere aftensmåltider sammen end hver for sig.
Karsten var maler – altid tidligt på færde! Han var vokset op tæt på havnen i Vedbæk og smuttede ofte forbi sit gamle hood og hentede frisk fisk, som vi så grillede om aftenen. Han spiste kun fisk, der lige var hevet op af Øresund.
For en lille pige var det magisk – næsten lige så magisk som at stå langs den norske elv og kikke forstenet på laksetrappen, hvor den ene fine ørred efter den anden sprang igennem. De var noget større end de små, vi hev op af fjeldsøen og spiste med rømmesovs efter at de var blevet flået. Jeg hjalp til – fik indvolde og blod på fingrene, og lærte kun at hive dem op, vi kunne spise.
Det lærte mig, hvordan man spiser fisk – at frisk fisk slår nærmest alt andet, man kan indtage. Og at vandet, der omgiver os alle vegne, og skænker os dette skatkammer, fortjener at blive behandlet med respekt.
Den respekt kommer ikke af sig selv, og for mig er koblingen mellem min faglige interesse i børns liv og formidling til børn og Havhøst helt åbenlys. I de maritime nyttehaver kan børn se, mærke og smage. Med andre ord kan vi være en brik i, at de kommende generationer får respekt for havet og passer på dets ressourcer. Det giver mening på alle planer. Derfor er jeg glad for at være en del af Havhøst.
Ingrid Hartelius Dall
Juridisk seniorkonsulent i Børns Vilkår