Den maritime nyttehave i Hundested

Ild & vand på Hundested havn

1. juni kl. 17
Ved Restaurant Knud i Hundested

Arrangeres af Halsnæs Naturklub og Havhøst

Ild & vand-arrangementet i Hundested er din mulighed for at være med til at hente havnaturens lækreste råvarer i form af muslinger og tang op fra havet og tilberede dem over åben ild med udsigt til det store blå. Vi har fået lov at være udendørs ved Restaurant Knud, hvor kok og restauratør Jens Heding holder gryden i kog mens naturvejleder Jim Jensen fortæller om den natur, som råvarerne kommer fra, hvor vi møder maden og hvor vi høster. Hardy Jensen fra Havhøst fortæller om den stigende interesse for dyrkning af muslinger og tang overalt i landet.

Ild & vand-arrangementet efterfølges af et møde på Restaurant Knud kl. 19.00, hvor vi lægger op til at stifte en maritim nyttehave med udgangspunkt i Hundested.


Ild & vand er en landsdækkende række af begivenheder arrangeret i samarbejde med Havhøst med støtte fra Friluftsrådet, 15. juni-fonden, Aage V Jensen Naturfond, Nordeafonden, Velux Fonden og Spar Nord Fonden.

Covid-19 info: Arrangementet afholdes naturligvis med Sundhedsstyrelsens retningslinjer for øje, og vi holder os løbende informeret om ændringer i disse.