Ild & vand med Svendborgsund Havhave

12. september kl. 11-16
Skårupøre Strandvej 53, Svendborg

Arrangeres af Svendborgsund Havhave og Havhøst

I Svendborg er opstået en forening af madglade vandhunde, der drømmer om at dyrke bæredygtig mad i Svendborgsunds rene vand. Man kan nemlig dyrke tang og muslinger (og måske endda østers!), og dermed producere skønne råvarer, der bidrager positivt til havmiljøet.

Sammen med Havhøst inviterer vi børn og voksne til at blive meget klogere på netop det, og på alt det liv, der findes i Svendborgssund og langs kysterne.

Programmet for dagen opdateres løbende, men I kan allerede nu glæde jer til at:

  • Møde menneskerne bag den nystiftede maritime nyttehave og lære om hvordan man dyrker under vand – og måske melde dig ind?
  • Komme med ud i jolle og røgte garn.
  • Låne snorkelgrej og tage med en naturvejleder ned under overfladen.
  • Være med til at lave og smage på vidunderlig havmad på bål sammen med bålkokken Nicolai Tram.
  • Fange fisk og smådyr på det lave vand og slippe dem løs i et klappebasin på stranden.
  • Og meget mere..

Vi slutter dagen med at invitere til fællesspisning af Svendborgsunds bedste råvarer – selvfølgelig tilberedt på bål. Dagsprogrammet er gratis, billetsalg til middagen kommer snart.

Ild & vand er en landsdækkende række af begivenheder arrangeret i samarbejde med Havhøst med støtte fra Friluftsrådet, 15. juni-fonden, Aage V Jensen Naturfond, Nordeafonden, Velux Fonden og Spar Nord Fonden.

Covid-19 info: Arrangementet afholdes naturligvis med Sundhedsstyrelsens retningslinjer for øje, og vi holder os løbende informeret om ændringer i disse.