Foredrag om fremtidens blå fødevarer

Der er mange gode grunde til at dyrke fødevarer i havet, og i Danmark er vi så heldige at være omgivet af vand – faktisk har vi en kystlinje på hele 8.750 km! Det betyder, at lige meget hvor, du befinder dig i Danmark, så er der aldrig mere end 52 km til havet. Dykker man ned under havets overflade, vil en ny verden vise sig. En verden af forskelligartet liv, som kan være med til at mætte mange munde i fremtiden. Man kan sige, at havet giver os en ny chance for nytænkning af bæredygtige fødevarer, som drager omsorg for havmiljøet og gavner vores klima, natur og sundhed.

I foredraget har vi særlig fokus på bæredygtig dyrkning af fødevarer, og hvorfor vores arbejde med dyrkning i havet giver mening i forhold til klima, natur og sundhed. Eleverne kommer til at tage del i foredraget, når vi sammen laver små øvelser og diskuterer emner i mindre grupper. Vi sørger for den sanselige oplevelser og medbringer dyrkningsgrej og lækre smagsprøver.

Klassetrin: 6. – 10. klasse.

Fag: Natur og teknologi, biologi og geografi.

Emner: Økosystemer, lokale ressourcer, organismer, natur og miljø, bæredygtighed, biodiversitet, fødevareproduktion, madkultur.

Varighed: 1,5 timer. Forud for forløbet fremsendes forberedelsesmateriale, der med fordel kan printes ud af læreren og anvendes i den forudgående undervisning.

Praktisk: Foredraget afholdes på skolen.

Deltagerantal: Maks. 2 klasser pr. foredrag (er I flere, så skriv det til os, så prøver vi at finde en løsning).

Pris: 1.000 kr. + moms. Havhøst er partner med Åben Skole i Københavns Kommune, og kan af den grund tilbyde gratis forløb til københavnske folkeskoler til københavnske folkeskoler. Er din skole ikke medlem af Åben Skole, koster foredraget 1.500 kr. + moms.

Vi glæder os til at se jer!