Den kystnære løsning – Bølgemarken
Hvis der er valgt en kystnær placering til dyrkning, skal man nu som initiativgruppe tage stilling til, om man ønsker at anskaffe en Bølgemark, eller om man vil satse på en mere hjemmelavet løsning til at starte med. Måske er det en god idé at starte med at sætte Havbondens Muslingesæt i vandet eller lade sig inspirere af de fjordhave-platforme, der i sin tid blev udviklet til de maritime nyttehaver ved Limfjorden.
Bølgemarken er en flydende platform, der er udviklet til både at kunne håndtere dyrkning, undervisning og formidling og med mulighed for at dyrke både blåmuslinger, tang og østers. Hvis en Bølgemark er sagen, så kan man gå direkte videre til fase 3.
Placering på åbent hav
Hvis der derimod er valgt en placering ude på åbent hav, er det blevet tid til at forhold sig til, hvordan anlægget skal udformes og blandt andet arbejde med:
- Analyse af eksponering for is, vind og bølger – der er store kræfter på spil ude på havet, så det er en god idé fra starten af at tage højde for elementernes potentielle rasen og sikre sig bedst muligt.
- Analyse af bundforhold – et anlæg på havet skal helst stå helt stille, og det er vigtigt at vælge den rigtige bundforankring (skruankre, blokankre, p-ringe etc.), der svarer til havbundens beskaffenhed.
- Kortlægning af produktionsbehov – der skal helst kunne frembringes en mængde afgrøder, der svarer til det behov, den lokale forening har. Det kræver at anlægget dimensioneres rigtigt.
- Beregninger af belastninger og heraf følgende tekniske tegninger af det ønskede anlæg med inddragelse af en sagkyndig skibsingeniør.
- Klargøring af ansøgninger til myndighederne – herunder Fiskeristyrelsen, Kystdirektoratet og Farvandsvæsenet.
- Valg af fartøj – en maritim nyttehave ude på havet kræver, at foreningen råder over et egnet fartøj til at betjene området.
- Konkret budget for etablering af det specificerede anlæg, fartøj og eventuelle landbaserede faciliteter.
I nogle tilfælde vil man i fase 2 finde ud af, at den placering, man havde ønsket sig, alligevel ikke kan lade sig gøre (eller at den bare er alt for bøvlet at have med at gøre, så det bliver alt for dyrt at etablere anlægget). I det tilfælde må man vælge en af de to, der er tilbage, og specificere det i stedet. Det kan også være, at man finder ud af, at det vil være en god idé at flytte ens yndlingsplacering lidt – eksempelvis fordi bund- eller strømforhold viser sig at være mere gunstige 100 meter længere nede af kysten.
Ekstern assistance
I fase 2 kobler Havhøst en ekstern konsulent på med den fornødne ekspertise til at rådgive indenfor udformning og placering af et havanlæg. Fase 2 starter med et møde med deltagelse af repræsentanter fra Havhøst, den eksterne konsulent og den lokale initiativgruppe. På dette møde gennemgår vi sammen processen og planlægger hvem, der gør hvad – hvornår. Det er vigtigt at blive 100% afstemt på hvem, der tager sig af hvilke opgaver i forbindelse med den efterfølgende fase 3.
Tid og penge
Fase 2 tager normalt 4-6 uger og koster 20.000 kr. + moms. Hvis den lokale initiativgruppe eller forening kan mønstre en repræsentation af såkaldt “aktive ældre” (ikke-erhvervsaktive over 60 år), forventer Havhøst at få mulighed for at hjælpe med at finansiere dette beløb via et kommende samarbejde med Velux Fonden. Dette sker i praksis ved at den lokale forening sender en ansøgning til Havhøst.
Den efterfølgende fase 3 kan muligvis også finansieres helt eller delvist af Velux Fonden, men her er det foreningen selv, der skal indsende en tilskudsanmodning direkte til Velux Fonden, men Havhøst assisterer med at udarbejde ansøgningen.
Fase 3 starter, når finansieringen er på plads, og der er kommet tilladelse fra myndighederne til at etablere det ønskede anlæg.
| < TILBAGE TIL FASE 1 | FREM TIL FASE 3 > |