Grundlæggende er der to muligheder. Enten skal haven ud og ligge på åbent hav eller også skal den placeres kystnært. Ude på åbent hav bliver haven sat op som et såkaldt langlineanlæg markeret med bøjer, mens en kystnær have baserer sig på en flydende platform, hvor dyrkningen finder sted underneden. Men inden man når så langt som til at lægge sig fast på et design, skal en række miljømæssige forhold afklares:
- Indhold af salt og ilt i vandet – vigtigt for hvad, der kan dyrkes, og hvilken tilvækst, man skal regne med. Fladøsters skal fx bruge ret meget salt, og blåmuslinger og tang vokser langsomt, hvis ikke der er tilstrækkeligt med saltholdighed.
- Vanddybde – som udgangspunkt skal der være 5-7 meter dybt, hvis der vælges en placering på åbent hav, og der skal tages højde for tidsvandsforhold.
- Vandskifte og strømforhold – afgørende for om der transporteres nok næring igennem den maritime nyttehave til, at afgrøderne får tilstrækkeligt at spise.
- Muslingeforekomst – hvis der skal dyrkes blåmuslinger, er det en god idé at sikre sig, at der i forvejen er en lokal bestand af blåmuslinger, der kan dyrkes videre på.
- Risiko for forurening fra miljøfremmede stoffer – tungmetaller som cadmium, bly og kviksølv, der oftest findes i bundslammet nær tidligere industriområder og havne.
- Risiko for mikrobiel forurening – spildevand fra overfladen eller kloakudløb (e-coli og salmonella). Mest et problem nær byer eller ved udledninger fra rensningsanlæg.
- Risiko for forekomst af giftige alger – mest en risiko i de varme måneder, og noget, der overvåges fra myndighedernes side.
Desuden skal der ske en kortlægning af:
- Lokale blandingszoner er steder, hvor der er udstedt en særlig tilladelse til udledning af højere koncentrationer af forurenende stoffer. En maritim nyttehave bør som hovedregel ikke placeres tættere end 100 meter fra en blandingszone.
- Vandområdeplan for området – havet omkring Danmark er inddelt i kystvandområder, hvis økologiske tilstand er kortlagt beskrevet i en række vandområdeplaner, der kan give vigtig information om forhold, der kan have betydning for hvor, man vælger at placere sin maritime nyttehave.
- Andre aktiviteter i området som klappepladser, Natura 2000-områder, vildtreservater og en række andre lokale forhold kan have betydning for, hvor den maritime nyttehave bør placeres. Hvis man lægger sig i et Natura 2000-område skal der fx laves en VVM-redegørelse (så det er bedst at undgå).
- Mulige interessekonflikter i forhold til andre brugere af havet – sejlrender, ruter for roere og andre fritidssejlere, fiskere, havbadere etc. Mange bruger havet, og vi skal være der alle sammen.
- Mulige faciliteter på land til understøttelse af foreningsaktiviteter – der skal gerne være plads til at oplagre dyrkningsgrej (det kunne være en ganske almindelig 20-fods container) og evt. en bådplads (med mindre den maritime nyttehave skal ind og ligge kystnært og kan tilgås med en bro).
Det lyder måske voldsomt, men bare rolig. Havhøst har et samlet format for kortlægning af alle disse elementer, og arbejder i den sammenhæng sammen med en af Skandinaviens førende, rådgivende ingeniørvirksomheder, der bistår med at foretage analyserne og samle dem i en rapport, der fungerer som et overskueligt beslutningsgrundlag til den vordende maritime nyttehave.
Processen
Fase 1 starter med et møde med deltagelse af repræsentanter fra Havhøst og ingeniørvirksomheden samt fra den lokale initiativgruppe/forening. På dette møde gennemgår vi sammen processen og udpeger op til tre mulige placeringer, der skal ses nærmere på i forhold til placering af den maritime nyttehave. Desuden planlægger vi hvem, der gør hvad – hvornår. Ofte vil det være en god idé, hvis de lokale initiativtagere påtager sig de dele af opgaven, der ikke kræver særlig fagekspertise – fx at tage kontakt til havn og kommune, hvis der barsles med en kystnær dyrkningsfacilitet, eller til den lokale forsyningsvirksomhed, der håndterer spildevandsrensning. Som del af fase 1 skal der udtages prøver af de lokale blåmuslinge-populationer, der skal testes i et laboratorie. Udtagning af disse prøver (op til tre i alt – en fra hver lokalitet) kan også være en opgave, den lokale initiativgruppe tager sig af under retningslinjer fra ingeniørerne.
Tid og økonomi
Fase 1 tager 4-6 uger og koster 45.000 kr. + moms. Hvis den lokale initiativgruppe eller forening kan mønstre en repræsentation af såkaldt “aktive ældre” (ikke-erhvervsaktive over 60 år), har Havhøst mulighed for at hjælpe med at finansiere dette beløb. Dette sker i praksis ved at den lokale forening sender en ansøgning til Havhøst, som arbejder på at etablere en pulje til formålet sammen med Velux Fonden. Normalt vil foreningen lave en samlet ansøgning på fase 1+2 og få en samlet bevilling på 65.000 kr. + moms, hvoraf de 45.000 kr. dækker fase 1, og de 20.000 kr. dækker fase 2.
På baggrund af fase 1 tager den lokale initiativgruppe stilling til, hvilken af de tre placeringer, man ønsker at tage med sig ind i fase 2, hvor anlægget skal specificeres.
| < FORSIDE AF GUIDEN | TIL FASE 2 > |