Samlet_packshot_mød_en_makker_fangst

Fangst

Fangst har sat sig for at genopdage og udforske mangfoldigheden af fisk og skaldyr i vandene omkring Norden. Med respekt for naturen og gastronomisk håndværk. Konserveret på dåse og serveret som små måltider eller snacks. Martin, Alex, Rasmus og Mikkel har kun været i gang et par år, så de er stadig meget nye i faget. Men har det vækket stor opmærksomhed at introducere skidtfisken brisling som “nordens sardin”, men også deres andre produkter er blevet taget godt i mod. 

Martin Bregnballe fra Fangst fortæller: “Selvom vi synes, vi er kommet et godt stykke vej, har vi stadig meget at lære og udvikle på.  Eksempelvis er vores ambitioner for en mere bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer noget større, end vi selv hidtil har kunnet få til at gå op med forsyningsmulighederne og markedets realiteter.  Og mange af de oversete arter, vi gerne vil arbejde med, som f.eks. blæksprutter, kræver et enormt benarbejde, før vi kommer i mål.”

Fangst har valgt at se det som begyndelsen på en rejse, hvor det er målet at lykkes med det meste efterhånden, og blive klogere undervejs. Derfor er det også vigtigt for dem at være tæt på ambitiøse organisationer og engagerede mennesker med forskellige bud på, hvordan der skabes en sund kultur for at høste af havets ressourcer. “Havhøst er et af de stærkeste initiativer på feltet, og vi er derfor glade for at kunne kalde os for makker med Havhøst”, fortæller Martin.

fangst_makker_havhøst_erhverv

Besøg Fangsts hjemmeside