Haploops og andet undervandsmylder i Øreaund

Undervandsmylder i Øresund

Af Mette Blæsbjerg.

Måske du lagde mærke til, at der i november opstod jubel blandt naturorganisationer og fiskere, der holder til omkring Øresund? Den store nyhed var regeringens udmelding om, at man nu ville sætte en stopper for nye tilladelser til sandsugning i Øresund. Mange har nemlig frygtet, at sandsugningen ville ødelægge Øresunds unikke natur. Men hvad er det egentlig, der gemmer sig under havoverfladen derude? Og er det værd at passe på?

Det smalle farvand mellem Danmark og Sverige er hjemsted for et mylder af liv. Ude under bølgerne kan du både finde farvestrålende søfjer, gulblege dødningehænder, små østersømuslinger og glubske torsk. Øresunds unikke beliggenhed giver nemlig helt specielle livsbetingelser. Strædet ligger som et forbindelsesled mellem Nordsøen og Østersøen, hvilket betyder, at der flyder masser af saltvand ind fra nord og masser af næsten ferskt vand fra syd. Samtidig er der stor variation i bundforholdene med både hård og blød bund og varierende vanddybder. Tilsammen giver det en stor mangfoldighed af levesteder. Faktisk er Øresund det område i danske farvande, der har flest forskellige levesteder for planter og dyr. Øresund byder på 18 forskellige slags habitattyper, mens man i Kattegat, hvor der findes næstflest, kan tælle 15.

Samtidig har Øresund nydt en form for beskyttelse siden 1932, hvor fiskeri med bundtrawl blev forbudt. Ikke på grund af nogen særlige naturmæssige ambitioner, men for at sikre sejlrenderne til de mange skibe. Det har heldigvis haft positive sidegevinster for naturen, så Øresund i dag indeholder natur, der ellers er på kraftig tilbagegang i resten af vores havområder.

Haploops og Modiolus

I Øresund finder vi en række specielle og efterhånden ret sjældne bunddyrssamfund, hvor særligt to er bemærkelsesværdige. Det ene dannes af det lille rørboende krebsdyr Haploops og det andet af hestemusling, som har det mundrette kaldenavn Modiolus i biologkredse.

Haploops er en ca. 1 cm stor tangloppe som bygger et fladt, sejt mudderrør, der stikker lidt op over mudderbunden. Rørene kan stå så tæt, at bunden kommer til at minde om et rya-tæppe med flere tusind dyr per kvadratmeter. Selvom sådan et mudret rør-landskab måske ikke lyder særlig eksotisk, så er de særprægede undervandsformationer med til at tiltrække andet liv, fx slangestjerner, muslinger og børsteorme – og masser af fisk, især torsk, ynder at holde til derinde og tage for sig af retterne. Det andet af Øresunds specielle bunddyrssamfund – Modiolus – består af kæmpe banker af hestemuslinger. Det er en af af de mest artsrige biotoper i de skandinaviske vande med massevis af søstjerner, søpindsvin, koraldyr og en masse andet marint kriblekrable.

Haploops- og Modiolus-samfund havde tidligere en stor udbredelse i både dansk og svensk farvand, men er i en længere årrække gået voldsomt tilbage. I dag er Haploops-samfundet kun almindeligt i Øresund og få steder i Kattegat. At det er gået så meget tilbage skyldes formentlig fysiske forstyrrelser, såsom bundtrawl, som det altså har været forskånet for i dele af Øresund.

På jagt efter kærlighed

Også for fiskene udgør Øresund noget af et mekka – faktisk har man talt over 150 forskellige fiskearter i Øresund, hvor nogle bare kommer et smut forbi, mens andre nogle bor der hele deres liv. Nogle fisk kommer også til Øresund på deres færd for at finde den store kærlighed. Hver vinter samles torsk i store grupper i den nordlige del af Øresund for at gyde, og i løbet af året trækker sild og hornfisk i store antal igennem Øresund på vej til og fra deres gydepladser. Som noget nyt er den blåfinnede tun efter mere end 60 års fravær også begyndt at besøge Øresund igen på sommerjagt efter makrel og andre lækkerbiskener.´

Torsk har generelt haft det hårdt i de indre danske farvande, men der er stadig mange at finde i Øresund. Torskene i Øresund er generelt også større end i andre dele af Østersøen og udviser en næsten naturlig alders- og størrelsesfordeling, hvilket er en sjældenhed i de fleste farvande – det er et tegn på, at fiskene er sunde og vokser godt.

Menneskets aftryk

Men selvom der findes masser af dyr og forskellige levesteder i Øresund, er der desværre også tegn på, at nogen af dem er i tilbagegang. Biologer har eksempelvis igennem de sidste 10-20 år observeret en tilbagegang i udbredelsen af de karakteristiske Haploops og Modiolus-samfund uden man har kunnet finde en entydig årsag. Kan det skyldes menneskelige aktiviteter?

Det er svært at sige med 110% sikkerhed hvad tilbagegangen skyldes, men en række menneskelige aktiviteter har uden tvivl haft en effekt på dele af naturen i Øresund. Der har eksempelvis været problemer med en høj tilførsel af næringsstoffer, som dog er kraftigt mindsket i senere år – selvom der stadig opstår perioder med algeopblomstringer. Der har også været tilladt trawl i den nordligste del af Øresund i det, der kaldes “Kilen”, og endelig er nogle områder med sandbund blevet udsat for sandsugning. Det har medført en forringelse af levevilkårene for de dyr, der lever på og i sandbunden. Forringelsen er størst der, hvor indvinding er sket ved såkaldt “stiksugning“, som efterlader dybe huller i havbunden, der ikke umiddelbart kommer sig. ”Disken” sydøst for Helsingør er et af de områder, der er blevet udsat for gentagne sandsugninger, og lige præcis Disk-området samt Tårbæk Rev nord for Saltholm udgør nogle af de vigtigste levesteder for fisk i Øresund.

Det er imponerende, at Øresund stadig indeholder så levende og forskelligartet natur i et tætbefolket område med store byer og massiv trafik. Men så meget desto vigtigere er det at gøre en indsats for vores fælles hav-perle og udnytte havets ressourcer bæredygtigt, så vi også fremover kan nyde godt af Øresunds spændende natur.

December 2018