Af Sune Agersnap
Muslingelinerne på Bølgemarken er levested for en masse liv, heriblandt en lille krabbe, som egentlig slet ikke hører til i den danske natur. Og med sine max 2 cm gør den heller ikke meget væsen af sig. Det er den østamerikanske brakvandskrabbe, som, siden den første gang blev fundet i Københavns havn i 1952, langsomt har spredt sig til store dele af den sjællandske østkyst. Som navnet antyder lever den i brakvand (blanding mellem saltvand og ferskvand), men den kan også i perioder vandre op i åer og vandløb.
Hvad betyder tilstedeværelsen af denne brakvandskrabbe så for muslingelinerne, Københavns havn og Danmark? Det korte svar er, at vi ikke rigtig ved det. Men vi har ikke oplevet store ændringer i økosystemet og artssammensætningen endnu, så måske får dens tilstedeværelse ikke så stor betydning i Danmark, som den har haft andre steder. I Pärnu bugten i Estland har de på få år efter brakvandskrabbens introduktion oplevet en total omvæltning af økosystemet, hvor arter er forsvundet. Dette har betydet, at mindre kvælstof er blevet bundet i fødekæden. Det tilgængelige kvælstof har givet øget algeopblomstring, som så har givet flere muslinger – blandt andet den invasive vandremusling.
Hvad er forskellen på Estland og Danmark? I Estland har de ingen naturlige krabbearter, hvor vi i Danmark blandt andet har den almindelige strandkrabbe. Tilstedeværelsen af strandkrabben i Danmark er måske en af grundene til, at vi ikke har set nogen ødelæggende effekt af brakvandskrabbens tilstedeværelse.
November 2018