Hvor stort er CO2-aftrykket af en pastaret?

Øvelseskort #14

Emner:
Madlavning
Madkultur
CO2-aftryk
Sundhed

Varighed:
1-1,5 time inklusiv spisning

Læringsmål:
Eleverne kan undersøge forskellige fødevarers CO2-aftryk ved hjælp af denstoreklimadatabase.dk

Eleverne kan vurdere og sammenligne CO2-aftrykket af to pastaretter med hhv. oksekød og muslinger

Eleverne kan diskutere muligheder og udfordringer ved at erstatte oksekød med muslinger i fremtiden

Baggrund

Alle fødevarer har et CO2-aftryk, men vi kommer ikke udenom, at vi mennesker altså er nødt til at spise. Mange af vores livretter har desværre et unødigt stort aftryk, men de kan sagtens tilpasses til nye, grønnere og mere bæredygtige udgaver. På denstoreklimadatabase.dk kan man undersøge og sammenligne CO2-aftrykket af alverdens fødevarer.

Det skal du bruge (pr. gruppe)

  • 2 gryder
  • Blus
  • Grydeske
  • Skåle og bestik til at spise af og med
  • Kniv og skærebræt
  • Ingredienser jf. opskrift

Proces

  1. Del eleverne op i grupper og giv dem opskrifter, arbejdsark og ingredienser til at lave en pastaret med blåmuslinger.
  2. Instruér dem i at finde CO2-aftrykket for hver ingrediens på denstoreklimadatabase.dk, så de kender rettens samlede aftryk, når den er klar til at spise.
  3. Sammenlign herefter CO2-aftrykket med det fra en portion spaghetti med kødsovs.

Refleksionsspørgsmål

  • Kunne du selv finde på at begynde at spise en ret som denne frem for f.eks. kødsovs? Hvorfor/hvorfor ikke?
  • Hvilke udfordringer kan der være ved at erstatte kødsovs med blåmuslinger? F.eks. kulturelt, ernæringsmæssigt, miljømæssigt?
  • Har du eksempler fra dit eget liv på fødevarer du engang ikke brød dig om, men som du nu godt kan lide? Hvordan ændrede det sig?

Undervisningsmaterialer:

Kombinér evt. med:

Printvenlig version: