Af Phillip Vorting Randsø
Den globale befolkningstilvækst er støt stigende. Det betyder ud over krav om mere plads til beboelse, at der skal produceres mere mad, der skal være sund og næringsrig – og gerne produceret uden at vores planet lider overlast. Forskere har nu identificeret en række potentielle fremtidsfødevarer og sat tal og ord på, hvor bæredygtige disse fødevarer egentlig er.
For nylig blev der i det videnskabelige tidsskrift Nature Sustainability udgivet en artikel med titlen The potential of future foods for sustainable and healthy diets. Artiklen handler om såkaldte fremtidsfødevarer og deres næringsprofiler samt deres direkte og indirekte påvirkning af miljøet sammenlignet med konventionelle fødevarer. Nature-artiklen blev udgivet 14. december 2018, så resultaterne er absolut nyeste viden inden for bæredygtige fødevaresystemer – og de fylder os med begejstring.
Maden er nøglen
Rundt omkring i verden er der en stigende anerkendelse af, at et vigtigt skridt mod opnåelsen af flere af FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling, herunder mere biodiversitet og mindre hungersnød, er en ændring af vores kostvaner. Maden er nøglen. Fokus har for rigtig mange mennesker været at spise mere plantebaseret og samtidig skære ned på̊ mængden af landbaserede animalske produkter (kød). Men risikoen ved sådan en kostsammensætning er en potentiel mangel på̊ vigtige mikronæringsstoffer, såsom calcium, zink, jern, vitamin-A, vitamin-B12 og kritiske omega-3-fedstyrer. Og det er her, fremtidsfødevarerne kommer ind i billedet. Forskerne bag artiklen lægger vægt på, at fremtidsfødevarerne bør indtages som en del af en varieret kost, men at de sagtens kan være et alternativ til meget af vores ikke-klimavenlige mainstream-mad. Interessen for fremtidsfødevarer er steget som reaktion på̊ det faktum, at mainstream-mad – især de animalske fødevareprodukter – giver et modstridende bidrag til at sikre en nærende og bæredygtig kost til den voksende verdensbefolkning.
Konventionelle animalske fødevarer opfylder op mod 40 % af verdens proteinbehov og er yderst vigtige i bekæmpelsen af underernæring i lav-indkomstlande, hvor de er direkte kilder til calcium (mælk), vitamin-B12 og zink (oksekød) og omega-3-fedtsyrerne EPA og DHA (fisk). Men indtagelse af rødt og forarbejdet kød i vestlige lande er samtidig forbundet med livsstilssygdomme som hjerte- karsygdomme og visse former for kræft. Desuden lægger de globale produktionsniveauer et alvorligt pres på̊ miljøet. Hele 14,5 % af al menneskeskabt drivhusgas kommer fra den globale husdyrbestand, som samtidig optager 40 % af al landbrugsjord på̊ jorden, mens den fodres med produkter fra landbrug og akvakultur (som vi mennesker egentlig lige så godt kunne have spist direkte).
Løsningerne på fødevarekrisen ligger Havhøst meget på sinde. Problemstillingen er en væsentlig del af vores undervisning og formidling, hvor vi sammen med eleverne gentænker vores madvaner uden at være bange for at pille ved mønstre, kultur og fordomme. Mod skal der til, for tanken om at inkorporere tang, fluelarver og kunstigt dyrkede bøffer i vores kost er for de fleste fjern. Men som en elev fra Skolen i Peder Vedels Gade meget fint udtrykte det, da vi efter undervisning spurgte klassen om hvilke pointer, de tog med sig hjem, så ”er vores begrænsninger i vores hoveder”.
Med denne opsummering af Nature-artiklen ønsker vi at dele den nyeste viden inden for fremtidens fødevarer med jer – og klæde jer bedre på̊ til at tage snakken med venner, naboer, kollegaer og familiemedlemmer. Snakken om, hvad de tænker om fremtidens fødevarer. Måske prikke lidt til dem, så̊ de langsomt kan begynde at vænne sig til tanken om en anden, men nødvendig, måde at tænke og handle mad på̊. For det er uundgåeligt – spørgsmålet er bare hvornår. Vi siger så hurtigt, som muligt!
Det nye vs. det konventionelle
Forskerne bag Nature-artiklen udvælger ni fremtidsfødevare fra land og fra vand: Kunstigt dyrket kød, svampeprotein, sorte soldaterfluelarver, stuefluelarver, chlorella (grønalge), spirulina (cyanobakterie), sukkertang og muslinger. Disse ni fødevarer bliver i artiklen sammenlignet med mælk, oksekød, kylling, æg og fisk (både opdrættede og vilde) samt udvalgte almindeligt kendte grøntsager (bønne, hvede, soyabønne, ris og majs). Forskerne sammenligner derefter de forskellige fødevarers indhold af en række vigtige næringsstoffer (proteiner, zink, vitaminer og omega-3-fedtsyrer). Og til sidst sammenligner forskerne de forskellige fødevarers belastning af miljøet, både i forhold til det land, de optager, og den udledning af drivhusgasser, som er forbundet med kommerciel produktion.
Fremtidsfødevarernes indhold af vigtige næringsstoffer
At muslinger og sukkertang placeres i kategorien fremtidsfødevarer bekræfter, hvad vi har skrevet og sagt i en årrække: Muslinger og tang er sunde og klimavenlige, og vi bør spise meget mere af begge dele. Grundlæggende viser de nye resultater, at alle de undersøgte fremtidsfødevarer er bedre alternativer til f.eks. oksekød, æg og opdrættet fisk end plantebaserede fødevarer, både hvad angår vigtige næringsstoffer og arealudnyttelse på landjorden. Især viste sukkertang sig at have et meget højt indhold af calcium – endnu højere end komælk, som ellers er hovedkilde til calcium verden over.
Vitamin-A får man som regel fra æg og mælk og i mindre grad fra kyllingekød. Traditionelle plantebaserede fødevarer har ofte meget lave koncentrationer af vitamin-A, eller indeholder det slet ikke, men både sukkertang og spirulina indeholder mængder af vitamin-A, som langt overstiger både æg og mælk. Det er vigtig viden for veganere, som ellers er nødt til at spise vitaminpiller eller grøntsager, der er rige på̊ β-caroten (f.eks. gulerødder), der omdannes til vitamin-A i kroppen (stoffet kaldes også provitamin-A).
Ud over vitamin-A fandt forskerne også vitamin-B12 i bl.a. sukkertang og muslinger. Og igen vinder de suverænt over koen (kød og mælk), som ellers er vores hovedkilde til dette vitamin. Muslinger filtrerer som bekendt vandet for mikroalger og cyanobakterier, så de er rige på omega-3-fedtsyrer. Faktisk viser Nature-artiklen, at muslingernes indhold af omega-3-fedtsyrer langt overstiger spirulina og sukkertang (som ellers selv producerer dem) samt de undersøgte fisk (tun og tilapia).
Fremtidens fødevarer er arealeffektive
Det kræver enorme landarealer at producere konventionelle animalske fødevarer. Det meste går til græsningsarealer eller produktion af foder.
En af hovedkonklusionerne i Nature-artiklen er, at der kræves betydeligt mindre landareal ved produktion af fremtidsfødevarer end ved produktion af konventionelle animalske fødevarer (undtagen fiskeri, som af gode grunde slet ikke bruger land). Især fremhæves det, at dyrkede muslinger har den laveste arealanvendelse af alle fremtidsfødevarer. Som bonus optager muslinger og tang næringsstoffer direkte fra vandet og behøver derfor hverken at blive vandet eller fodret.
I artiklen lægger forfatterne stor vægt på̊, at en sådan ikke-foderbaseret dyrkning i vand ikke alene gør fødevarerne næringseffektive og skånsomme, men også̊ hjælper med at reducere overskydende næringsstofbelastninger i forurenede kystområder og samtidig øger biodiversiteten. What’s not to like?
De miljømæssige udfordringer er de samme – men de bliver lettere at løse
I forhold til de forskellige fødevarers udledning af drivhusgasser er billedet lidt mere kompliceret. Men en vigtig pointe, som forskerne lægger vægt på er, at man ikke kan producere fødevarer uden at udlede drivhusgasser. Og det er her, den store udfordring ligger: At producere nye fødevarer med så lave drivhusgasintensiteter som muligt. Forskerne bag artiklen skriver, at selvom klimaudfordringerne ved fremtidsfødevarerne som udgangspunkt vil være de samme, som ved konventionel fødevareproduktion, vil de i et globalt samfund baseret på̊ mere vedvarende energi end nu, potentielt være væsentligt lettere at håndtere på̊ en bæredygtig måde. F.eks. foreslås spildstrømmene fra vores fødevareproduktion og -konsumption anvendt som optimalt foder til insektlarver.
Vi er med andre ord på rette kurs, men der er stadig masser at arbejde, der skal udføres. Så bare bliv ved med at sprede budskabet. Hos Havhøst er vi opløftede og tror – efter at have fordøjet artiklen – endnu mere på, at vi er med til at skabe fremtiden.
Januar 2019